Nye internationale skatteregler for digitale services - Startups

Arne Riis er Partner i BDO Danmark og ekspert inden for blandt andet international skattelovgivning. Han giver her et indblik i, hvad igangværende internationale forhandlinger om skatteregler for digitale services kan betyde for blandt andet danske startup-virksomheder.

Danske startup-virksomheder er i stigende grad ’Born digital and global’. Hele verden er marked for services og løsninger, der leveres via digitale kanaler. Det åbner op for en masse nye muligheder, men det kan også medføre komplikationer.

Hvor skal du som dansk startup nu og i fremtiden betale skat, hvis en engelsk bruger anvender dine digitale services fra Tyskland? Og gælder de samme regler for handel med kunder i USA, som for Danmark eller Grækenland?

Det er præcis den type spørgsmål om beskatning af digitale indtægtsstrømme, det kan være godt at blive klogere på for at få styr på eventuelle risici-momenter. Der sættes nemlig ekstra ind på at opdatere reglerne for beskatning af digitale services og ydelser. En udvikling, der blandt andet skal give svar på mange af de tvivlsspørgsmål, som virksomheder kan have allerede i dag, når det kommer til international skat på digitale services og ydelser.

De mange problemer

Virksomheder rundt om i Danmark bakser allerede med usikkerhedsmomenter og tvivl om, hvad der skal til for at overholde compliance på skatteområdet. En problemstilling, der gælder dobbelt for digitale services og produkter.

Den teknologiske udvikling betyder fx, at der allerede ved geografisk placering af kunderne kan være problemer. Hvis nogen anvender dine digitale services online, men det er tydeligt, at vedkommende bruger en VPN, som gør det umuligt at fastslå den fysiske placering, hvilke regler gælder så for at beskatte vedkommendes brug af dine services? Eller hvis en dansker bruger dine services fra sin egen computer under en ferie i Frankrig, hvilket land har så ret til at beskatte det?

Det er blandt andet det, som igangværende forhandlinger i samhandelsorganisationen OECD skal finde svar på. Taxing the Digital Economy, som det hedder på engelsk, er et tiltag, der skal indføre standardregler for beskatning af digitale services og ydelser. Resultaterne kan have en indvirkning på dagligdagen rundt om hos danske virksomheder. Præcis hvor stor indvirkning, kan variere mellem et rungende 'det er virkelig svært at sige’ og et endnu mere robust 'potentielt rigtig meget.'

Hvem vil potentielt skulle betale?

OECD-forslaget lægger som udgangspunkt fast, at to hovedgrupper af virksomheder skal underlægges de nye skatteregler for digitale services: "Automatiserede digitale tjenester" og "Forbrugerorienterede virksomheder." Det er dog stadig uklart, hvem der inkluderes i hver gruppe.

For øjeblikket inkluderer den ikke-udtømmende liste over "Automatiserede digitale tjenester":

• Online søgemaskiner
• Sociale medier
• Online formidlingsplatforme (inklusiv online markedspladser)
• Streamingtjenester til digitalt indhold
• Online spil
• Cloud computing-tjenester
• Online-annonceringstjenester.

OECD foreslår samtidig, at tjenester, der involverer en høj grad af menneskelig indgriben og dømmekraft, kan være uden for anvendelsesområdet. Det kan blandt andet inkludere mange rådgivningstjenester.

I den anden kategori for ”Forbrugerorienterede virksomheder” findes primært forhandlere af varer, der sælger tjenester direkte og indirekte (gennem tredjepart) til forbrugere. Gruppen inkluderer virksomheder, der genererer indtægter fra licensaftaler og lignende, fx franchisemodeller. For denne kategori inkluderer den ikke-udtømmende liste:

• Personlige databehandlingsprodukter
• Personlige ting (tøj, toiletartikler, kosmetik og luksusvarer)
• Forbrugsvarer med mærkevarer
• Restaurant- og hotelfranchisemodeller
• Online bilforhandlere og lægemiddelforhandlere.

De tre beløb

OECD’s forslag arbejder som udgangspunkt med tre beløb, som hver beskattes efter et specifikt sæt regler, der oversat til dansk kan beskrives som:

• Beløb A: En del af det ansete overskud/tab for en multinational virksomhed (virksomhed med aktiviteter i flere lande) til deling i det land eller de lande, hvor aktiviteterne udføres. Skal formentlig bogføres i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder som International Financial Reporting Standards (IFRS).
• Beløb B: Et fast afkast på basislinjesalg og markedsføringsaktiviteter identificeret under nuværende Nexus-koncepter (dvs. permanent etablering og skattemæssig bopæl). Det er uvist, om dette vil være en fast procentdel eller variere efter branche og/eller region eller en anden aftalt metode.
• Beløb C: Dette gælder, når virksomhedens aktiviteter i et land anses for at være større end de, der beskattes i forbindelse med Beløb B. Det kan blandt andet dreje sig om beløb, der er underlagt transfer pricing. Der er risiko for, at disse beløb kan lede til dobbeltbeskatning afhængigt af virksomhedens funktionelle profil, og det er et fokusområde for både forhandlinger og regelfastlægning.

Det er dog ikke hele historien. Det er eksempelvis sandsynligt, at der vil være en størrelsesbegrænsning for beløb A. OECD har foreslået, at det kan være begrænset til virksomheder/koncerner med årlige indtægter svarende til 750 millioner euro eller mere.

Hvad betyder det for virksomhederne?

Med alt det ovenstående in mente, kan der måske være grundlag for forvirring. Betyder de nye forhandlinger, at virksomheder i startup-klassen vil skulle betale på tværs af samtlige tre beløb? Her er svaret efter al sandsynlighed nej. Nogle af kasserne vil dog være gældende for startups. Hvilke – og præcist hvordan - er desværre stadig uvist.

Problemet er blandt andet, at regelsættet for OECD på ingen måder ligger fast. En af de seneste udviklinger er, at USA udvandrede fra de internationale forhandlinger. Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan virksomheder risikerer at skulle overholde lovregelsæt for beskatning af digitale services, der varierer fra land til land. Det er allerede ved at ske, da flere lande unilateralt har udarbejdet regler for området. Nogle lande er allerede begyndt at implementere dem. Dette scenarie må nok anses som det værste for startup-virksomhederne, der her er nødsaget til at forholde sig til regeludviklingen i alle deres markeder, frem for blot et enkelt regelsæt.

Virksomheder bør derfor nøje overvåge de igangværende drøftelser og kritisk gennemgå deres processer for blandt andet salg, skat og transfer pricing for at vurdere den potentielle indvirkning af​​ nye forslag på deres skatteopgørelser og fremtidige forretningsdriftsmodeller.

De virksomheder, der forventer at falde ind under sådanne nye regler, bør overveje at opdatere deres systemer, så de kan spore og indsamle de nødvendige oplysninger for at overholde nye regler korrekt.

For langt de fleste virksomheder og startups vil det samtidig være en god idé at holde et vågent øje med udviklingen og løbende rådføre sig med skatteeksperter om den potentielle effekt af de nye tiltag.