Sådan bygger du fremtidens vindervirksomhed
Hvilke strategiske udfordringer og valg står jeg og min virksomhed overfor? Hvordan finder jeg de rette medarbejdere til min virksomheds rejse? Hvordan skal vi udvikle organisationen for at opnå vores forretningsmæssige mål?
Vi har inviteret Mads Faurholt, en af Danmarks mest succesfulde unge erhvervsfolk, til at besvare disse spørgsmål – og mange flere. Vi vil sammen udfordre dig på, hvordan du skaber en vindervirksomhed, der er klar på de nye krav og udfordringer, som fremtiden byder på.
Indhold
Sådan finder du den rette strategi til at blive fremtidens vindervirksomhed
Oplæg v/ BDO Advisory
Esben Juul Hansen og Steffen Ranfelt Laugesen fra BDO Advisory giver deres bud på et simpelt og praksisorienteret strategiframework. Du vil blive klogere på, hvordan du og din virksomhed afdækker, fastlægger og udfolder strategiske visioner, målsætninger og fokusområder for/i de kommende tre til fem år.
Hvordan bygger du fremtidens vindervirksomhed?
Oplæg v/ Mads Faurholt
Mads Faurholt har flere lederstillinger bag sig hos blandt andet McKinsey & Co samt Rocket Internet. Han har været med til at starte over 30 virksomheder, og i dag sidder han som CEO og medstifter af investeringsfirmaet Nova Founders Capital, der har rejst over en milliard kroner i kapital. Mads har desuden sammen med Lars Tvede skrevet bestselleren: ”Iværksætter – hvad vi lærte af at starte 30 virksomheder”.
Med baggrund i sin karriere og sine erfaringer vil Mads give dig indsigt i fremtidens krav og udfordringer til dig og din virksomhed. Du kan blive klogere på, hvordan du bliver klar til fremtidens forventninger og behov fra kunder, leverandører og medarbejdere.
Sit and talk
v/ Mads Faurholt, Esben Juul Hansen og Steffen Ranfelt Laugesen
Afslutningsvis vil de tre oplægsholdere tage del i en sit and talk. De vil vende forskellige emner relateret til det at bygge en vindervirksomhed. Som deltager vil du under denne seance desuden få mulighed for at få besvaret eventuelle spørgsmål.
København, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Herning og Randers
PRISGratis
HVEMMads Faurholt CEO Nova Founders Capital
Esben Juul Hansen, Steffen Ranfelt Laugesen & Ole Würtz hhv. Manager, Manager og Director, BDO