Virksomhedsform - startups og iværksættere

Forretningsplan, budget, registrering. Der er nok at se til, når man starter egen selvstændig virksomhed. En ting mere til tjeklisten er valg af virksomhedstype.

Skal din startup-virksomhed være en enkeltmandsvirksomhed, et interessentskab, et anpartsselskab eller et aktieselskab? Det afhænger alt sammen af, hvad der passer bedst til din startup og din situation som selvstændig iværksætter.

De mest anvendte virksomhedstyper

Der findes et utal af forskellige virksomhedstyper – særligt hvis man krydser landegrænser. De mest almindelige og mest brugte i Danmark er: Enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, anpartsselskab, aktieselskab og iværksætterselskab (som dog ikke længere er muligt at oprette).

Ud over de generelle forskelle, der er vist ovenfor, er der også forskellige regler for moms, Skattestyrelsen, regnskabskrav, registrering m.m. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i de forskellige virksomhedstyper, inden du starter din virksomhed op, og bevæger dig ind i verdenen af iværksætteri.

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed har kun én stifter og én ejer, og han/hun hæfter selv for alle virksomhedens økonomiske forpligtelser. Denne virksomhedstype er altså karakteriseret ved, at der kun er én enkelt ejer af virksomheden. En enkeltmandsvirksomhed er ikke et selskab, og enkeltmandsvirksomheden er derfor ikke en selskabsform.

De fleste virksomheder, der startes i Danmark, er enkeltmandsvirksomheder. Det er gratis og hurtigt at oprette virksomheden, og der er ingen større risiko forbundet med at drive virksomheden. Dog hæfter du personligt, hvis virksomheden kommer i underskud.

En anden fordel er, at ens regnskab ikke offentliggøres. Det kan både spare dig for lidt penge, og offentligheden kan ikke se, om det går din virksomhed godt eller skidt.

Interessentskab (I/S)

Interessentskab minder meget om enkeltmandsvirksomheden. Den største forskel er, at virksomheden skal ejes og drives af to eller flere personer.  

Denne virksomhedstype er nem, billig og hurtig at starte, hvis I er to eller flere iværksættere. Der er ingen krav om startkapital, men ejerne hæfter hver især personligt og solidarisk. Det betyder dog også, at kreditorerne kan gå efter hver ejer, hvis virksomheden er i gæld. Ejerne kan derfor risikere at hænge på hele regningen med deres egen personlige formue. 

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab er ejet af én eller flere personer eller virksomheder. Selskabet har længe skulle stiftes for en anpartskapital på minimum 50.000 kr., men fra primo 2021 nedsættes denne til 40.000 kr.

Anpartsselskabet er et af de mest almindeligt anvendte selskabsformer i Danmark. En af de helt store fordele ved at stifte et ApS er, at ejerne har begrænset hæftelse. Hvis virksomheden går konkurs, mister man kun den del, man han indskudt i anpartskapitalen.

Stifter du et anpartsselskab, skal du offentliggøre et årligt årsregnskab, som skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Aktieselskab (A/S)

I et aktieselskab skaffes pengene til start og drift ved at udstede aktier. Der er et kapitalkrav på min. 400.000 kr., og der er en del flere regnskabsmæssige forpligtelser, men ellers er reglerne meget lig reglerne for et anpartsselskab.

Ejerne i et aktieselskab er de aktionærer, der har udsted aktierne. De har intet personligt ansvar for selskabets gæld ud over deres del af aktiekapitalen.

På samme måde som ved et ApS, skal du ved et aktieselskab også indberette et årsregnskab. Der er dog ekstra krav til A/S-regnskaberne.

Iværksætterselskab (IVS)

Den 9. april 2019 vedtog Folketinget en ny lov, der betyder, at iværksætterselskaber bliver afskaffet. Det betyder også, at det ikke længere er muligt at stifte et iværksætterselskab. Eksisterende iværksætterselskaber skal omregistreres eller opløses inden for en overgangsperiode på to år.

Læs mere om overgangen fra iværksætterselskab til anpartsselskab her.

Vi kan hjælpe dig med at tage det rigtige valg

Drømmer du om at etablere en startup-virksomhed, bør du først overveje virksomhedsformen. Hvilken virksomhedsform, du bør vælge, afhænger typisk af, hvilken sikkerhed du ønsker. Dette kan fx være i forbindelse med hæftelse for gælden i virksomheden. Men beskatningsregler og kapitalkrav bør også have en betydning for beslutningen. Derudover er der også nogle regler for navn til virksomhed alt efter, hvilken virksomhedsform du vælger. I aktieselskaber og anpartsselskaber skal virksomhedsformen nemlig fremgå af navnet.

Uanset hvad så kan BDO rådgive dig og tilbyde dig hjælp til forretningsplan og med at finde frem til og oprette den virksomhedsform, der passer bedst til dig og din nyopstartede startup-virksomhed.