Salg og markedsføring for iværksættere
Din idé og dit produkt kan være skelsættende og helt unikt, men uden kunder og uden kundernes kendskab til dig og din startup-virksomhed, kan du risikere at skulle dreje nøglen om, inden du for alvor er kommet i gang. Synlighed er afgørende, hvis du vil have din startup til at vokse og vækste.
Derfor er det helt essentielt for din nye opstartede forretnings levedygtighed, at du får skabt en god salgs- og markedsføringsstrategi, som kan være med til at skabe et stærkt kundegrundlag og det bedste udgangspunkt for din startup-virksomhed og iværksætter-rejse.
Markedsføring i startup
Markedsføring skal ikke ses som en udgift, men som en måde at skabe ny indtægt og udbrede kundenetværket på. God markedsføring tiltrækker nye kunder og nye ordrer til din startup. Vi anbefaler, at du i starten som minimum indfører disse fire markedsføringstiltag:
-
Website: Du kan ikke klare dig uden en hjemmeside i det 21. århundrede. Kan dine kunder ikke finde dig online, eksisterer din startup praktisk talt ikke.
-
Sociale medier: En billig, lettilgængelig og nem måde at markedsføre og brande din startup-virksomhed på. Sociale medier kræver dog aktivitet. Derfor skal du overveje, hvilke platforme og medier du vil lægge din tid, penge og energi i.
-
Netværksmøder: Det er afgørende, at du udbygger dit kendskab til eventuelle samarbejdspartnere og lignende. Deltag i lokale netværksmøder og vis dig og din virksomhed frem.
-
Logo: Dit ansigt udadtil og det, som du bliver genkendt på. Det skal passe til din virksomhedsidentitet og din startup-idé.
Salg som iværksætter
Det er ikke sikkert, at du som iværksætter er bekvem ved tanken om at skulle ud og køre kold kanvas hos potentielle kunder. Uanset, er det et nødvendigt onde som selvstændig og iværksætter.
Vi hører jævnligt iværksættere sige: ”Jamen, jeg er jo ikke sælger”. Men som iværksætter er det vigtigt at forstå, at du besidder det helt ideelle grundlag for at blive en god sælger: Du tror på og brænder for dit produkt og din startup-idé.
Du tror på, at dit produkt kan gøre en forskel for kunderne. Det skal du have kommunikeret. Få styr på dit salgspitch, kontakt kunderne per telefon eller ansigt-til-ansigt, og giv dem den samme oplevelse af dit produkt og din idé, som du selv sidder med.