Skip to the content
Menu

Rekruttering af medarbejdere for iværksættere

Har din startup-virksomhed nået en størrelse, hvor du ikke længere ene og alene kan håndtere alle de ordrer, kunder og opgaver, som kommer ind? Hvis ja, kan du klappe dig selv på skulderen, for det er et tegn på, at din startup-virksomhed vækster.

Men inden du kan ansætte en ny medarbejder, skal du først have rekrutteret den rette kandidat, som skal føre din startup-virksomhed og væksten videre. Som virksomhedsejer og iværksætter er det ikke ligegyldigt, hvem du rekrutterer. Først og fremmest er det vigtigt, at personens kompetencer svarer til opgaverne, der skal løses. Derudover er det en god idé at overveje, hvordan personen passer ind i virksomhedskulturen, arbejdsmiljøet og blandt de andre medarbejdere.

Nedenfor giver vi dig nogle gode råd til, hvordan du rekrutterer medarbejdere. Det kan nemlig for mange selvstændige iværksættere være en stor udfordring ved opstart af virksomhed.

Rekruttér til det rette stadie
Vi anbefaler, at du altid rekrutterer medarbejdere til det stadie, som din startup-virksomhed befinder sig på. Du bør ikke begynde at rekruttere til et stadie, hvor virksomheden potentielt set befinder sig om nogle år. Dette er en typisk årsag til fejlrekruttering, der både er omkostningsfuldt og kræver mange ressourcer.

Hård konkurrence
En udfordring for mange iværksættere er at få rekrutteret den bedste kandidat til opgaven. Konkurrencen om de bedste medarbejdere er hård. Derfor er det ikke længere nok for virksomheder udelukkende at konkurrere på løn. Medarbejderne efterspørger mere.

Et godt råd er derfor, at du som selvstændig, iværksætter og arbejdsgiver finder frem til det, som gør din startup-virksomhed unik, og det, som du kan tilbyde dine medarbejdere. Det kan være alt fra fleksible arbejdstider, gode arbejdsforhold, stort ansvar, attraktive udviklingsmuligheder mv.

Fasthold dine medarbejdere
Lykkes det at få den bedst tænkelige kandidat på krogen, skal du herefter overveje, hvordan du bedst fastholder medarbejderen. Det er selvfølgelig aldrig muligt helt at låse medarbejdere fast, men du kan dog tage dig nogle forholdsregler.

Først og fremmest er det vigtigt, at det, som du har lovet medarbejderen til jobsamtalen og rekrutteringen, også afspejler virkeligheden, så din nye medarbejder ikke bliver skuffet. Derudover bør du, som sagt, ikke rekruttere til et fremtidigt stadie for din virksomhed, da du risikerer, at medarbejderen er overkvalificeret til virksomhedens nuværende opgaver og situation. Vi anbefaler desuden, at du løbende indgår i en åben dialog med dine medarbejdere om deres behov, ønsker, ambitioner m.m.

Kontakt os
Book et gratis, uforpligtende møde og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med din rekrutteringsproces af medarbejdere, så du får de bedst mulige folk med ombord på din iværksætter og startup-rejse.

KONTAKT OS

Har du brug for rådgivning?