Generationsskifte for iværksættere
Som virksomhedsejer og selvstændig iværksætter skal du tage stilling til et generationsskifte i din virksomhed, hvis du ønsker at gå på pension eller efterløn. Et generationsskifte betyder, at virksomheden bliver overdraget fra den ene generation til den næste. Nye kræfter kommer til og skal drive virksomheden videre. Det er en stor beslutning, da startups for mange iværksættere er deres livsværk, som skal overdrages.
Et succesfuldt generationsskifte kræver erfaring og viden, så alle regler bliver overholdt, og gennemførelsen sker problemfrit. På den måde sikrer du også, at din startup-virksomhed bevarer sin værdi.
Generationsskiftets fire faser
Et generationsskifte kan typisk inddeles i fire faser, som vil blive beskrevet nedenfor:
- Overvejelser for et generationsskifte
- Forberedelser til et generationsskifte
- Gennemførelse af generationsskifte
- Tiden efter generationsskiftet.
Første fase omhandler de overvejelser, der går forud for generationsskiftet. Det er fx væsentligt at overveje, hvorvidt det er et ledelsesmæssigt eller ejermæssigt skifte, der skal gennemføres. Du skal desuden overveje, om den næste generation har de rette kompetencer både fagligt og ledelsesmæssigt, og om den yngre generation overhovedet har lyst til at videreføre din startup-virksomhed.
I anden fase begynder forberedelserne til generationsskiftet. Det gælder bl.a. planlægning af generationsskiftet og tilpasningen af ejer- og virksomhedsstruktur, som kan have en økonomisk betydning. Derudover er det generelt en god idé at lægge en plan for generationsskiftet, der også indeholder en start- og slutdato.
Den tredje fase omhandler gennemførelsen af generationsskiftet. Hvis det drejer sig om et ledelsesmæssigt generationsskifte, gennemføres det over en kortere eller længere periode afhængig af de konkrete forhold. Det ejermæssige generationsskifte er teknisk set en sværere disciplin, som omfatter både værdiansættelse af virksomheden, finansiering af overdragelsessummen og fastlæggelse af overdragelsestidspunktet. Det kan være en god idé at søge råd og vejledning hos din revisor, der har erfaring med dette.
Fjerde og sidste fase er tiden efter skiftet. Uanset om der er tale om en stor eller lille virksomhed, er et generationsskifte en betydelig ting - især for en selvstændig. Det kræver tilvænning både for den, som træder ud af virksomheden, men også for den yngre generation, som skal overtage og drive virksomheden videre.
Et uforpligtende møde
Er du iværksætter og skal give din startup-virksomhed videre? Gør processen lettere ved at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig igennem alle fire faser i et forestående generationsskifte.